Tobemeisteren

Her til formiddags havde vi et gruppemøde efterfulgt af et vejledermøde og i den anledning ville jeg lige ridse op, hvad folk i gruppen skylder mig, da jeg stod for indkøb til sidste gruppemiddag.

Kenneth skylder ingenting, da han købte fem bajsere og en mountain dew til selve gruppemiddagen. Hov vent, han skylder alligevel 10 kr. for kørsel i dag, hvis ikke han fik betalt… Jeg kommer efter ham!

Gitte betalte i dag for hende selv og Anders samt kørsel for i dag. Så det er all good.

Julie betalte sin andel på dagen for selve gruppemiddagen og skylder således kun 10 kr. for kørsel.

Og så til den sidste person, Hell One (Helene). Hun skylder 55 kr. for mad til gruppemiddag og 10 kr. for kørsel. Men den dag der var gruppemiddag gav hun en irish coffee nede på Robin… Og så tænker jeg, at hun skylder mig 45 kr. og det gør jeg hende opmærksom på, hvortil hun svarer “det skal du da ikke tænke på, det var fra mig til dig.” Og jeg er like… What? Det kan mit hoved slet ikke forholde sig til! Når man giver et eller andet forventer man at få tilbage igen senere, eller hvad? Så regnestykket går lige op, så at sige… Men det mente Hell One åbenbart ikke. Det fik så min hjerne til at kortslutte… Men jeg er egentlig ikke helt sikker på hvorfor…

Nu ved jeg godt det kun er sølle 20 kr., men der var alligevel et eller andet, der sagde klik et eller andet sted. Måske en fornemmelse for at alt skal være i balance? Måske en fornemmelse af at være en pertentlig pengepuger? Måske fordi jeg ikke kan lide at skylde folk noget? Jeg kan ikke helt komme på det, men der er et eller andet, der bare siger mig, at regnskabet bare SKAL gå op.

Hmm….