jump to navigation

Oz! maj 23, 2008

Posted by tobyteazer in Amazing!.
Tags: , , , , ,
trackback

Efter en hård afslutning på den fjerde projektfase er det blevet tid til at puste nyt liv i bloggen. Første indlæg omhandler den fantastiske amerikanske tv-serie ved navn “Oz”. Serien kørte fra 1997 – 2003 eller noget lignende og blev engang sendt på DR1. Dengang var jeg ikke stor nok til at se den og nok heller ikke gammel nok til at værdsætte den. For den er et mesterværk! Jeg kan ikke pinpointe den præcise grund til, hvorfor Oz er så møgfedt, men her kommer nogle bud.

Det kunne være fordi det er en (mere eller mindre) realistisk skildring af livet i et fængsel, hvor mænd knepper andre mænd i røven bare for at udvise magt. Hvor de skærer halsen over på hinanden uden at tænke to gange over det. Hvor der er et æreskodeks i sin gruppe – uanset hvilken gruppe man hører til i – som under ingen omstændigheder må brydes.

En anden grund kunne være ‘Tobias Beecher’ spillet af Lee Turgeson. En mand som vi følger lige fra hans første dag i Oz og til hans (formodede) sidste. Har kun nået sæson 3 igennem, så det er uvist hvad hans skæbne er… Men det er pissefedt, for nu at bruge et sofistikeret udtryk, at se se hans transformation fra den slappe advokat der bliver sendt i fængsel for at have dræbt en lille pige ved et uheld mens han kørte spritkørsel, til en manipulerende psykopat der bider pikken af dig hvis du tvinger ham til at sutte din pik eller skider dig i hovedet hvis du fucker med ham!

Det kunne også være pga. Augustus Hill’s (Harold Perrineau fra Lost) metakommunikative storytelling om alt fra menneskets forskellige variationer af afhængighed til indseelsen af at man aldrig nogensinde får et brev med sit navn på…

Den rå vold og bare selve ‘eksplicitheden’ i serien er bestemt også en faktor. Producerne er ikke bange for at vise hverken pik, patter eller blod… Thumbs up for det. Satme forfriskende med noget politisk ukorrekthed og billedlige udtryk som er forbeholdt voksne… Det er der ALT for lidt af i tv. Vis dog en pik eller en fisse engang imellem, det er sgu da naturligt! Alt skal være så pænt og nydeligt nutildags… Det er fedt at se det og det er lige tilpas voldeligt til at man kan se på det – det er ikke bare vold for voldens skyld som det er tilfældet i film som Saw eller Hostel, hvor man er ved at brække sig… Eller ja, dvs. der skulle meget tæerkrummen til for at jeg kunne klare at se to mænd sige “I love you” til hinanden og snave hinanden i gulvet…

Så er der selve manuskriptet, som er gennemført til sidste detalje. De forskellige måder folk bliver slået ihjel eller gjort skade på er geniale (fx brække begge arme og begge ben på en person, krucificere dem eller bare plain old pouring boiling stew all over them…). Men også selve de sociale relationer, for nu at bruge et fortærsket fjerde semesters udtryk, bliver fremstillet med intensitet og ægthed som man sjældent finder i noget andet show… Det sætter Oz på samme hylde som andre kanon-serier såsom Lost.

Endeligt er der ‘the cast’. ALLE er simpelthen castet per-fucking-fekt! Og de spiller røven ud af bukserne… Fx Karim Sayid, den muslimske non-voldelige leder, der vil gøre op med et korrupt law system, men som har svært ved at styre sine følelser… Eller Ryan O’Reily, den irske køter som bruger alle tricks i bogen til at give ham den ekstra fordel, hvadenten det indebærer mord, bagvaskelse eller styring af ‘contraband’ i fængslet. Eller føromtalte Tobias Beecher. Ja, jeg kunne blive ved med at remse dem op i flæng for de udgør tilsammen et unikt og perfekt cast, der gør serien til en af de bedste nogensinde… Hvilket en imdb-rating på 9.3 da også vidner om.

Alt i alt en fuldstændig fantastisk serie, hvor man ofte fanger sig selv i enten at føle medfølelse for nogle af staklerne, hade the baddest of the bad inderligt, krumme tæer når mænd har tungerne i hinandens hals, eller klapper i sine små blegfede hænder når den man holder med laver noget fuldstændigt forrykt for at få hævn!

SE DEN!!!

Kommentarer»

1. daszimmer - maj 26, 2008

Glimrende review af “Oz” min ven… Jeg tror også jeg selv var for ung til at sætte pris på serien, da den kørte over licensfidusen DDR, og de har vel ikke rigtigt sendt den siden…

Skulle måske have “lånt” afsnittene fra dig dengang du var herovre med den bærbare..:)

Jeg vil påstå, at du er bloggernes svar på en blanding mellem “Oz” (Kynisk og brutal), Operation X (Du finder dig ikke i samfundets forfald) og LOST (Der ligger noget dybere og mere mystisk derinde et sted)

Bach er bloggernes svar på Prison Break (Starter godt, men slutter dårligt.. Manden opdaterer jo ikke sin blog længere) og Så Hatten Passer (Publikum får jo lov at deltage)

Dennis kunne måske være en blanding mellem Lille Hus På Prærien (Sød og uskyldsren… Vi mangler bare babypudderet;) ) og TRL (Inflation i musikanmeldelser)

Mens jeg formodentlig ville være en blanding mellem Vore Værste År (Brok, Brok, Brok), How I Met Your Mother (Lidt let underholdning) og Ekstrem Hjemmeservice (I got heart.. What can I say!)!

2. tobyteazer - maj 26, 2008

Ja det er helt klart seværdigt tv!!

Udmærket observation med the blogs :P Dog synes jeg in general at How I Met Your Mother er pænt overvurderet…

3. daszimmer - maj 27, 2008

HIMYM er ganske solid underholdning, men jeg kan da godt gå med til Two And A Half Men i stedet:p