Opdatering! september 21, 2008
Posted by tobyteazer in Kynisme, Me Me Me, Sure Opstød, Tankespind.trackback
Bloggen er (igen) havnet i en stilstand. Det er vel meget naturligt at der kommer nogle længere pauser ind imellem… Denne gang er det i hvert fald ikke fordi der ikke er noget at skrive om! Fx er jeg startet på InDiMedia og der MÅ der da være et eller andet at skrive om – om ikke andet kan man jo disse NOVI for ikke at leve op til forventningerne (‘business’ kantine, ingen trådløst internet, hjernedøde betjente, kun to grupperum, ikke specielt optimalt undervisningslokale, CAVE virker ikke, Help+ ikke oppe at køre)!!
Samtidig er jeg også startet til karate efter en pause på fire år. Det var i Frederikshavn dengang og det var retningen “Shotokan”, som er en af de mest udbredte former for karate. Dét jeg er startet til i Aalborg er slet ikke så traditionelt som Shotokan og jeg savner da også at lave de traditionelle katas (en kata er en slags opvisning af en bestemt række karate-teknikker mod en ‘usynlig’ modstander). Men det er nu også meget forfriskende at prøve nogle anderledes teknikker og møde nogle nye mennesker. Jeg er en af de højest graduerede på mit hold og som følge deraf virker de andre også lidt skræmte, hvilket jeg klukker lidt af indvendig :p Det er i hvert fald rart at få rørt kroppen! Og samtidig skal man kun motivere sig selv til at køre derhen og så står der en instruktør og pisker dig til at træne
Om ikke så længe skal jeg til “Q8-fest”, hvor alle Q8-medarbejdere i Danmark deltagere… Det er ikke utænkeligt der kunne komme et referat af det. Jeg kunne muligvis også dedikere et indlæg til CRABS, som min roomie har fanget sig… Eller anmelde Volbeat, Metallica og Kings of Leons nye albums, som alle er ret nice – eller dvs. der er da i hvert fald hitpotentiale på allesammen. Samtidig er AaB kommet i Champions League, der bliver super spændende (og på samme tid suger de diller i superligaen). Men så igen, nu har jeg vist aldrig skrevet om fodbold og jeg har nok heller ikke tænkt mig at starte på det!
Ydermere (ét ord som jeg altid godt har kunnet lide og som er blevet flittigt brugt i mine stile og projekter) har jeg masser af potentielle blog emner skrevet ned som aldrig er blevet til noget. Kort opremsning:
- janteloven (om at den faktisk er nyttig og ikke nederen som folk gør den til)
- faderhuset (om hvor mærkeligt det er at man kan lave en religiøs sekt i Danmark og at der findes folk der faktisk finder sig i det pis Ruth Evensen og hendes medherskere udsætter medlemmerne for… Viser bare hvor snotdumme nogle folk er – uanset om de lever i et land med informationsmotorvej og et folkefærd der betragter sig selv som “oplyst”. Nå ja, og så hele den der ballade med Ungdomshuset hvor politikerne virkelig trådte i lorten med at sælge det til de klaphatte!)
- PET (om at det er vanvittigt imponerende at de har optrevlet adskillige terrorplaner mod Danmark inden for landets grænser! Det vidner sgu om professionalisme! Der var også eksemplet med ham kineserdrengen der blev kidnappet som de fandt frem til. Samtidig står PET i stærk kontrast til “det almindelige politi” som er en flok uduelige paphatte, der nærmest gør mere skade end gavn!)
- Exceptionelle skuespillere (fx Russell Crowe, Edward Norton, Kevin Bacon og Robin Williams)
- Observationer fra et fitness center (den bliver nok aldrig til noget… kan være der kommer en “observationer fra en dojo” i stedet ;D)
- Schengen-aftalen (om hvordan vores åbne grænser gør os sårbare over for østeuropæiske bander både på Roskilde og i vores butikker og hjem (hjemmerøverier og topprofessionelle kup))
- Racisme i provinsen (om hvordan afstumpede frederikshavnere mobber indvandrer uden nogen som helst grund og hvor undervisere bare ser på i stedet for at gribe ind. Jeg græmmer mig!)
- ‘The Selfless Good Deed (i forlængelse af Phoebe’s jagt på den uselviske gode gerning som ifølge Joey ikke eksisterer. Jeg har fundet den: min månedlige betaling til Folkekirkens Nødhjælp… Jeg ville egentlig ikke tilmeldes, men den irriterende gadesælger fik alligevel lokket mig til det og nu kan jeg ikke få mig til at afmelde det… Og jeg får det sgu ikke en skid bedre af at give deres chefer 50 kr. mere i løn – eller for den sags skyld at give en hel landsby drikkevand. De bor jo 5.000 km væk. I DON’T GIVE A FUCK! Så hellere donere penge til WSPA eller noget…)
- The Mars Volta (et unikt band som er lidt undergrundsagtigt (i hvert fald det totalt modsatte af mainstream, selvom de er sådan nogenlunde populære)
- At nøjes (noget jeg virkelig hader… Jeg hader at nøjes! Nøjes med et lille lorte fjernsyn, med billig lortemad osv.)
- Mystery shoppers (og min utroligt gode bedømmelse… eller dvs. den dårligste bedømmelse en medarbejder på vores station har fået i seks år. Men det er vel også noget at være stolt af
!)
- Ubetinget kærlighed (om at jeg tvivler stærkt på at det findes)
- De stigende fødevarepriser sat i perspektiv (Ja okay, mælk koster 2-3 kroner ekstra literen, men det er jo fuldstændig ligemeget… Du skal bare købe én Long Island Ice Tea til en ho i byen og så har du allerede spildt flere penge end 50 liter mælk!)
- Når kvinder køber drinks til en (og de ikke forventer at få noget at drikke igen senere… det har jeg simpelthen svært ved at forholde mig til! Jeg kan slet ikke ha’ det! Og jeg ved ikke helt hvorfor…)
Ja okay, det blev en længere opremsning i stedet for en kort… Som det kan ses er der nok at skrive om og nu har jeg vist lige slået et par fluer eller ti med et smæk. Nej, grunden til at der er lidt lavvande på bloggen kan man kalde flere ting. Dovenskab fx. Eller bare manglende entusiasme. Modløshed. En følelse af ligegyldighed og stilstand. Kært barn har mange navne…
Det er såmænd ikke fordi der står stille inde bag hjerneskallen… Lysten er bare sat på standby.
Så fik jeg endelig taget mig sammen til at læse dit indlæg (Det er da også pokkers langt din crazy satan)!
Godt at have dig tilbage i det underfundige blog-univers, selvom det kun er for en kort stund!
Jeg vil klart anbefale et karaté-indlæg, samtidig med jeg vil gøre dig opmærksom på, at jeg ikke vil bruge et sekund på at læse en CD-anmeldelse (Det var jo det dmfisk gik ned på!):p
Men jeg kender godt det der med at have en masse ubrugte ideér, der bare ligger og gror mug inde under kladder i blog-kontrolpanelet!
Hvis jeg lige skal sætte en hurtig liste sammen har jeg indlæg om Woodstock, Løgstør, Fulham, agurker(!), cykelture i Rold Skov, håndbold, helte, reklamer, film-klassikere, vores roadtrip og en fire indlæg om beskyttelsen af private oplysninger på Facebook:p
Det med, at du er blevet “kåret” til den mest elendige medarbejder på Q8 i seks år, vil jeg forresten også gerne høre mere om!
Kom igang dit dovne svin!:)
Haha, det vil jeg så gøre… Og du må også i gang ;D