Teater, part I oktober 25, 2008
Posted by tobyteazer in Me Me Me, Tankespind.Tags: teater
add a comment
Fra jeg var omkring de 6-7 år og til jeg var 15(ish) gik jeg dagligt i en fritidsklub. Selvom den hedder Ungdomsgården Hånbæk, kalder vi, der gik der meget, den bare for “klubben”. Mine aktiviteter i klubben var alt fra rundbold og stratego over computerspil på Amiga eller Nintendo til “Magic-kort” med de lidt ældre drenge.
Og så teater. Min far var som regel instruktør og jeg husker stadig hans mantra: “TAL. HØJT. OG. TY-DE-LIGT!” Det startede med små statistroller som enten trold eller nisse, men de blev efterhånden større og til sidst havde jeg næsten altid hovedrollen. Det var ikke nepotisme (i hvert fald ikke i så høj grad…), for jeg var en af de bedste (læs: den bedste) til at lære mine replikker og samtidig en af de mere scenevante – det er ikke alle børn der har det lige godt med at optræde foran alle de andre børn i klubben plus forældre og pædagoger…
Den erfaring jeg fik i klubben gjorde, at jeg fik diverse statistroller i forholdsvis store (omend stadig lokale) teaterstykker. Da jeg var omkring 13 år arbejdede jeg på et hemmeligt projekt. Jeg havde besluttet mig for at skrive mit eget teaterstykke… Hvor svært kunne det være? Så jeg gav mig flittigt til at forfatte “Kim og Komputeren” på min pentium2 med 350 mHz… Resultatet blev et stykke der handlede om Kim, som fik noget high-tech computerudstyr – et par briller han tog på – og vupti så var han i en helt anden… Virtual reality, baby! Og den virkelighed blev han jo selvfølgelig helt fanget af.
Det endelige produkt fremlagde jeg for instruktøren (min far), som var ganske imponeret. Til teater i klubben plejede vi altid at læse stykkerne på inden vi besluttede os for, hvilket stykke vi mest havde lyst til at opføre. Min far læste mit stykke op og spurgte hvad de andre syntes. De fleste proklamerede at det da klart var et vi skulle opføre! Det havde nok noget at gøre med, at det var noget helt andet end traditionelle teaterstykker og samtidig var skrevet med “ungdommelige øjne”. 13-årige Tobias forholdt sig tavs, indtil faderen min røbede, med slet skjult stolthed, at det var mig der havde skrevet stykket – naturligvis til alles store forbavselse. Husker jeg rigtigt fik jeg vist også en klapsalve… Eller også har jeg bare fået storhedsvanvid. Stykket blev opført i klubben og også vist på teaterfestivallen.
En af de årligt tilbagevendende traditioner i forbindelse med opførelsen af et teaterstykke i klubben var den føromnævnte “teaterfestival”, som blev afholdt i København over en hel weekend. Her kom fritidsklubber og amatørscener fra hele landet og opførte deres forskellige stykker for hinanden. Os fra klubben overnattede på en lokal fritidsklub og der var altid liv og glade dage. Jeg mindes bl.a. at der blev spillet “Ånden i Glasset” (uden de voksnes velvidende naturligvis), en del Quake- og GTA-nørderi, samt en del kærsteri – især fra min side af!
Da jeg kom op i teenageårene startede jeg ved Frederikshavn Amatørscene, hvor jeg i starten ikke blev så udfordret (det var mildest talt en AMATØRscene (fred være med det)). Men det skulle snarligt ændre sig, da en ny instruktør indtog scenen…
Fortsættes…
En hersker kommer hjem… oktober 19, 2008
Posted by tobyteazer in Tankespind, The Big Picture.Tags: crime and punishment!, ekstra bladet, emankaya, krista, mariann poulsen, peter lundin, psykopat, S/M, uffe hove
4 comments
Under overskriften “SEXUHYRET HJEM TIL SINE SLAVETØSER” skriver Ekstra Bladet (EB) i dag om Uffe Hove, lederen af den daværende sekt “Emankaya-ordenen” (Her bør nævnes at medlemmer af “ordenen” selv mener (læs: påstår) at den er gået i opløsning for længe siden. Jeg har nu mine tvivl…
Mange husker sikker Uffe Hove og sekten fra en dokumentar tv2 lavede, hvori hele hurlumhejet blev beskrevet som et orgie af “vild sex, hård S/M og hjernevaskelse”. Heri blev pigen Krista også beskrevet. En pige der kun var 14 år da hun (sammen med sin mor vel at mærke) blev optaget af Randers-sekten. Sidenhen har moderen forladt sekten, mens Krista er blevet gift med Uffe Hove grundet hendes fascination af og dybe forelskelse i selvsamme.
Grunden til opmærksomheden fra EB er, at Hove på søndag løslades fra fængslet, efter at have afsonet sin straf på syv år for et mord på et kvindeligt medlem af sekten, der (formodentlig) var uoverlagt. Hun var blevet bundet til en stolpe i sektens S/M-rum og gennemtævet af Hove – noget som sikkert var hverdagspraksis under sektens tag.
Lad det være sagt, at der er løbet meget vand gennem åen siden 2001, da Hr. og Fru Danmark fik kaffen galt i halsen over brutaliteten omkring hele sagen. S/M er ikke længere et tabu-belagt “fy-fy”, men derimod noget mere normalt. Nok ikke i så vanvittig hård grad som i sektens tilfælde, men det er alligevel en generelt accepteret form for erotisk nydelse 
Samtidig er det forholdsvis sikkert, at den dræbte kvinde var helt på det rene med at få et ordentlig lag tæsk, da hun jo var medlem af ordenen, vidste hvad det indebar og frivilligt gik med til akterne. Det er måske et mysterie for mange, hvorfor i alverden nogen ville gå med til det, men jeg tror nu godt jeg forstår psykologien bag… Man giver sig hen og underlægger sig sin partners fulde kontrol og “lader denne gøre præcis som det passer een”. Denne form for afgivelse af magt giver ikke kun et kick på grund af dominansen, men også pga. den tillids- og kærlighedserklæring det er at vise, man vil gøre alt for personen. Godt nok havde den dræbte kvinde sikkert ikke regnet med ligefrem at blive tævet til døde, men i princippet er det vel… ja, måske ikke ligefrem et “hændeligt uheld” som når man piller ved radioen og ved et uheld kører en fodgænger ned, men alligevel heller ikke så langt derfra…
Endvidere beretter Krista – den nu 22-årige hustru (30 år yngre end Hove) – at hun er meget lykkelig sammen med hendes mand og glæder sig til at han kommer ud igen. Man fristes til at drage paralleller til Mariann Poulsen – Peter Lundins psykisk forstyrrede psykologistuderende kone – som er helt fra snøvsen og er og er (eller rettere “har været”?) fuldstændig forgabt i den firdobbelte morder. Begge kvinder er naive, forelskede og forgabt i mere eller mindre forstyrrede individer. At sammenligne Hove med Lundin er måske lige barskt nok, men de har da i hvert fald de voldelige tendenser og psykopatiens storhedsvanvid til fælles (Hoves sekts primære agenda var at alle medlemmerne skulle underkaste sig ham og han var deres hersker, som måtte gøre lige hvad han ville med dem. Fik jeg nævnt at alle medlemmerne var kvinder?).
Kristas tilfælde er dog ikke helt helt så nemt at forkaste som Mariann Poulsens. Fx har hun ikke barn med Hove (så vidt jeg da er orienteret) og er ikke i et forhold med andre – i modsætning til Poulsen. Så hun skader i hvert fald kun sig selv. Hvis hun da overhovedet skader sig selv. For nok får hun nogle fysiske knubs af selve tæskene (hvis de stadig praktiserer dette), men skulle hun gå hen og omkomme af det, kan man roligt sige at hun døde lykkelig! Og kan man i virkeligheden forlange mere af livet? Og hvorfor skal vi (omverdenen) dømme dem på det? Det er mere forkasteligt af EB at bringe den oldnordiske moralske prædiken op, og koge suppe på et gammelt ben ved at fordømme dem uden videre… Tingene udvikler sig. Tiderne skifter. Manden har afsonet sin straf og skylder således ikke samfundet noget. At kalde ham et “sexuhyre” er i hvert fald nok lige så meget sagt…
Men som Kenk siger: “EB er de lavintelligentes avis.” Pøblens avis. Følelsesporno er reglen snarere end undtagelsen og de er ikke kendt som en avis der nedtoner retorikken… Men så igen… En anden overskrift havde nok ikke solgt lige så godt…
Racisme oktober 5, 2008
Posted by tobyteazer in Kynisme, Tankespind, The Big Picture.Tags: arv og miljø, fordomme, racisme
add a comment
En tanke opstod i dag… Jeg tænkte på racisme. Et emne som det er politisk korrekt at fordømme på det hårdeste. Men så kom jeg til at tænke på, hvad racisme egentlig er? Wikipedia definerer det således:
‘Racism, by its simplest definition, is the belief that race is the primary determinant of human traits and capacities and that racial differences produce an inherent superiority of a particular race.’
Hmm…
Okay. Så er det man tænker, at vi jo allesammen bruger race til at sætte mennesker i bokse. Der er et klassisk eksempel med sorte mænd har store pikke og asiaterne har små pikke. At asiatere er gode til matematik og computer-stuff, sorte mænd er low-life criminals og det kun er hvide mænd som er seriemordere. Det er en grov generalisering, men ikke desto mindre så er der jo noget hold i påstandende. De sorte udgør den største part af fattige, hjemløse, kriminelle og bosatte i ghettoer i USA og det er stort set kun hvide mænd der er seriemordere. Og forholder det sig ikke bare sådan, at racemæssigt så er der nogle forhold, hvor racen spiller ind i forbindelse med en gruppe menneskers evner? Ligesom det også har noget at sige i forhold til hvordan de ser ud!
Mennesker er forskellige og det ligger i vores DNA, hvordan vi er forskellige. Racen er kun en del af DNA’en, men det spiller vel stadig en rolle i forhold til hvilket menneske man bliver. Eller hvad? Jeg siger ikke, at race er den PRIMÆRE faktor for bestemmelsen af menneskelige egenskaber (såsom definitionen ovenfor siger), men at sige at den SLET ikke er en faktor – det må da være noget fis!
Bevæger vi os videre til den sidste del af definitionen på racisme, står der, at der som følge af denne tro på at menneskers skæbne afgøres af, hvilken race man er, så har dem, som tror på dette, den overbevisning, at nogle er bedre end andre. Aha. Straks tænker man på White Pride, den ariske race, nazisme osv. Og det er selvfølgelig en fis i en hornlygte, at de hvide skulle være bedre på alle punkter og dermed være ’superior human beings’. Men når der er nogle fællestræk hos de alle de forskellige racer, så må der vel også være noget om, at nogle racer er bedre til det én ting, hvor en anden race er dårlig(ere) til den ting. Og på den anden måde kan den anden race så være bedre til andre ting end den første race. Jeg siger ikke, at der er én race der er bedre; jeg siger at racerne er forskellige og som følge deraf må de også være henholdsvis gode og dårlige til forskellige ting!
Er det racistisk? Næh, det vil jeg da ikke mene. Mon ikke vi alle mener at sorte er bedre til at rappe end de fleste andre racer, at hvide mænd generelt er motorikspassere (især når det gælder noget som fx dans), og at de bedste high-tech stuff kommer fra Japan.
Spørgsmålet er så bare om det egentlig er racen, der gør disse ting. Det kunne ligeså godt være den kulturarv man bliver ‘exposed’ for når man vokser op. Ens opdragelse. Det samfund man lever i. Ja, så er vi lige pludselig ved den gode gamle debat om arv og miljø, som er en ganske basal diskussion, som folk ofte bringer op. Skulle man så kalde de folk som mener, at det handler om DNA og dermed altså den genetiske arv, for racister? Eller at de havde racistiske tendenser?
Det var bare nogle tanker der fik frit løb, da racisme jo er blevet et så stort emne. ‘Say No To Racism’ kampagner i fodbold, apartheid, DNA forskning. Det faktum at racisme er blevet et fy-ord. Herfra kommer en opfordring om ikke at bruge ordet ‘racisme’ i flæng og samtidig tænke over begrebet, for der er ved at gå inflation i det. Man må tage diskussionen og ikke bare blankt bandlyse emnet fordi fortiden har været grim og ubehagelig (nazisme, apartheid, white pride etc).
