jump to navigation

Opdatering! september 21, 2008

Posted by tobyteazer in Kynisme, Me Me Me, Sure Opstød, Tankespind.
2 comments

Bloggen er (igen) havnet i en stilstand. Det er vel meget naturligt at der kommer nogle længere pauser ind imellem… Denne gang er det i hvert fald ikke fordi der ikke er noget at skrive om! Fx er jeg startet på InDiMedia og der MÅ der da være et eller andet at skrive om – om ikke andet kan man jo disse NOVI for ikke at leve op til forventningerne (‘business’ kantine, ingen trådløst internet, hjernedøde betjente, kun to grupperum, ikke specielt optimalt undervisningslokale, CAVE virker ikke, Help+ ikke oppe at køre)!!

Samtidig er jeg også startet til karate efter en pause på fire år. Det var i Frederikshavn dengang og det var retningen “Shotokan”, som er en af de mest udbredte former for karate. Dét jeg er startet til i Aalborg er slet ikke så traditionelt som Shotokan og jeg savner da også at lave de traditionelle katas (en kata er en slags opvisning af en bestemt række karate-teknikker mod en ‘usynlig’ modstander). Men det er nu også meget forfriskende at prøve nogle anderledes teknikker og møde nogle nye mennesker. Jeg er en af de højest graduerede på mit hold og som følge deraf virker de andre også lidt skræmte, hvilket jeg klukker lidt af indvendig :p Det er i hvert fald rart at få rørt kroppen! Og samtidig skal man kun motivere sig selv til at køre derhen og så står der en instruktør og pisker dig til at træne :)

Om ikke så længe skal jeg til “Q8-fest”, hvor alle Q8-medarbejdere i Danmark deltagere… Det er ikke utænkeligt der kunne komme et referat af det. Jeg kunne muligvis også dedikere et indlæg til CRABS, som min roomie har fanget sig… Eller anmelde Volbeat, Metallica og Kings of Leons nye albums, som alle er ret nice – eller dvs. der er da i hvert fald hitpotentiale på allesammen. Samtidig er AaB kommet i Champions League, der bliver super spændende (og på samme tid suger de diller i superligaen). Men så igen, nu har jeg vist aldrig skrevet om fodbold og jeg har nok heller ikke tænkt mig at starte på det!

Ydermere (ét ord som jeg altid godt har kunnet lide og som er blevet flittigt brugt i mine stile og projekter) har jeg masser af potentielle blog emner skrevet ned som aldrig er blevet til noget. Kort opremsning:

- janteloven (om at den faktisk er nyttig og ikke nederen som folk gør den til)

- faderhuset (om hvor mærkeligt det er at man kan lave en religiøs sekt i Danmark og at der findes folk der faktisk finder sig i det pis Ruth Evensen og hendes medherskere udsætter medlemmerne for… Viser bare hvor snotdumme nogle folk er – uanset om de lever i et land med informationsmotorvej og et folkefærd der betragter sig selv som “oplyst”. Nå ja, og så hele den der ballade med Ungdomshuset hvor politikerne virkelig trådte i lorten med at sælge det til de klaphatte!)

- PET (om at det er vanvittigt imponerende at de har optrevlet adskillige terrorplaner mod Danmark inden for landets grænser! Det vidner sgu om professionalisme! Der var også eksemplet med ham kineserdrengen der blev kidnappet som de fandt frem til. Samtidig står PET i stærk kontrast til “det almindelige politi” som er en flok uduelige paphatte, der nærmest gør mere skade end gavn!)

- Exceptionelle skuespillere (fx Russell Crowe, Edward Norton, Kevin Bacon og Robin Williams)

- Observationer fra et fitness center (den bliver nok aldrig til noget… kan være der kommer en “observationer fra en dojo” i stedet ;D)

- Schengen-aftalen (om hvordan vores åbne grænser gør os sårbare over for østeuropæiske bander både på Roskilde og i vores butikker og hjem (hjemmerøverier og topprofessionelle kup))

- Racisme i provinsen (om hvordan afstumpede frederikshavnere mobber indvandrer uden nogen som helst grund og hvor undervisere bare ser på i stedet for at gribe ind. Jeg græmmer mig!)

- ‘The Selfless Good Deed (i forlængelse af Phoebe’s jagt på den uselviske gode gerning som ifølge Joey ikke eksisterer. Jeg har fundet den: min månedlige betaling til Folkekirkens Nødhjælp… Jeg ville egentlig ikke tilmeldes, men den irriterende gadesælger fik alligevel lokket mig til det og nu kan jeg ikke få mig til at afmelde det… Og jeg får det sgu ikke en skid bedre af at give deres chefer 50 kr. mere i løn – eller for den sags skyld at give en hel landsby drikkevand. De bor jo 5.000 km væk. I DON’T GIVE A FUCK! Så hellere donere penge til WSPA eller noget…)

- The Mars Volta (et unikt band som er lidt undergrundsagtigt (i hvert fald det totalt modsatte af mainstream, selvom de er sådan nogenlunde populære)

- At nøjes (noget jeg virkelig hader… Jeg hader at nøjes! Nøjes med et lille lorte fjernsyn, med billig lortemad osv.)

- Mystery shoppers (og min utroligt gode bedømmelse… eller dvs. den dårligste bedømmelse en medarbejder på vores station har fået i seks år. Men det er vel også noget at være stolt af :D !)

- Ubetinget kærlighed (om at jeg tvivler stærkt på at det findes)

- De stigende fødevarepriser sat i perspektiv (Ja okay, mælk koster 2-3 kroner ekstra literen, men det er jo fuldstændig ligemeget… Du skal bare købe én Long Island Ice Tea til en ho i byen og så har du allerede spildt flere penge end 50 liter mælk!)

- Når kvinder køber drinks til en (og de ikke forventer at få noget at drikke igen senere… det har jeg simpelthen svært ved at forholde mig til! Jeg kan slet ikke ha’ det! Og jeg ved ikke helt hvorfor…)

Ja okay, det blev en længere opremsning i stedet for en kort… Som det kan ses er der nok at skrive om og nu har jeg vist lige slået et par fluer eller ti med et smæk. Nej, grunden til at der er lidt lavvande på bloggen kan man kalde flere ting. Dovenskab fx. Eller bare manglende entusiasme. Modløshed. En følelse af ligegyldighed og stilstand. Kært barn har mange navne…

Det er såmænd ikke fordi der står stille inde bag hjerneskallen… Lysten er bare sat på standby.

Et lille politisk indlæg… august 1, 2008

Posted by tobyteazer in Kynisme, Sure Opstød, Tankespind, The Big Picture.
1 comment so far

I disse dage går bølgerne højt mht. den danske 24-års regel og en EF-domstols dom, der netop har sagt at den er ulovlig. Det er yderst tvivlsomt om 24-års reglen overhovedet gør mere gavn end skade, men lad nu det ligge et øjeblik… Danmark er en del af EU og skal som følge deraf underlægge sig de fælles normer der gælder for medlemmerne af EU – det siger vel sig selv, for ellers var der jo ikke meget formål med selve organisationen. Dette er dog ikke tilfældet i fremmedfjendske Danmark hvor vi går vores egne veje med næsen i sky og ikke vil finde os i at andre skal bestemme (selv om vi frit har valgt at de skal gøre det…)

Regeringen mener ikke at den skal indrette sig under EU’s politik og samtidig kæmper de (eller i hvert fald K og V) hårdnakket for at vi skal stemme ja til den fuldstændig latterlige traktat EU-politikerne senest har fundet på (og som ingen befolkninger ville stemme ja til hvis de fik chancen – se bare Irland og fx hvordan politikerne har meget travlt med at sige at det slet ikke er nødvendigt at befolkningen skal stemme). Regeringen mener åbenbart at EU’s politik kun skal følges når den tilgodeser deres egne behov. Hvis det ikke er hykleri – hvad i alverden er så?

Samtidig kan man spørge sig selv om EU overhovedet tjener noget formål når de love og regler de skriver sort på hvidt bliver blæst et langt stykke af et medlemsland som Danmark. Det virker som om EU ikke er andet end en overbureaukratisk kransekagefigur uden nogen som helst gennemslagskraft.

The Cure For Cancer… april 11, 2008

Posted by tobyteazer in Kynisme, Sure Opstød, Tankespind, The Big Picture.
Tags: ,
4 comments

Kræft er blevet kaldt ‘the plague of the 20th century’ og er da også den helt store synder, når det gælder dødsfald “før tid”. Mange sidder uden tvivl med et håb om, at nogle forskere vil finde en endelig kur mod kræft, så vi kan redde de mange millioner, der (mere eller mindre) er uskyldige ofre for sygdommen.

Og jeg er heller ikke i tvivl om, at kuren vil komme på et eller andet tidspunkt, om det så er 20 eller 100 år fra i dag… Spørgsmålet er bare om det er en god idé at vi får adgang til en kur mod kræft. Hvis vi får elimineret den fuldstændigt vil der jo pludselig blive et voldsomt boom i mennesker på jorden – noget som verden får pænt svært ved at håndtere. Overbefolkning, økonomisk ustabilitet, (endnu mere) hungersnød, fattigdom, øget CO2-udslip – ja, det er lige før man tror verdenssamfundet vil krakelere!

Og så bør det jo nok siges, at folk jo for fanden skal dø af et eller andet! Nogle kan bare ikke reddes. Folk dør. It happens. Det er helt naturligt. Nej, så er det bedre hvis vi har det som nu, hvor strålebehandling og kemo kan gøre en god indsats mod kræften og hjælpe nogle, men hvor der stadig er mange der dør… Nogle ville nok kalde mig kynisk… Og så ville jeg nok give dem ret.

En arrogant stodder! marts 6, 2008

Posted by tobyteazer in Me Me Me, Sure Opstød, Uni Stuff.
8 comments

iq.jpg

En lille tanke tog form til en forelæsning på det kjære universitet i dag… Jeg sad og tænkte på at nogle folk kan være nederen at høre på af og til (i nogle tilfælde hele tiden – tag bare hende kællingen der altid sidder oppe foran…). Jeg tænkte at de folk som siger en masse i timerne er pisseirriterende, fordi de gør sig kloge på aaalt muligt der egentlig er totalt ligegyldigt og folk der ikke siger noget i timerne tænker “ej, hvor er de altså bare kloge, tihi!” Mens de egentlig bare er standard begavede og bare godt kan lide opmærksomheden…

Jeg indså at grunden til jeg bliver irriteret på dem er at jeg selv mener jeg er klogere end dem. Pænt arrogant! Det hænger nok sammen med at jeg altid blev opfattet som “den klogeste” i folkeskolen (eller dvs. Privatskolen ;) ) og på gymnasiet. De sidste år i privatskolen levede jeg fx på mit renomé i visse fag. Jeg havde tidligere vist at jeg var ekstremt dygtig i faget og selv om jeg så lavede noget lort endte jeg altid med at få mindst 10… Jeg har altid haft det sådan at hvis der er noget jeg interesserer mig for så går jeg 100% op i det og arbejder hårdt med det (jeg har fået 13 MANGE gange i privatskolen, fik 13 i spansk eksamen på gymnasiet, 11 i engelsk etc etc…), men hvis det ikke interesserer mig laver jeg ikke en døjt.

Så grunden til at jeg tror jeg er klogere end andre er vel at jeg hele tiden er blevet bekræftet i at jeg er det… Et andet eksempel er at min IQ ifølge den der “Test Nationen” landsdækkende IQ-test sagde jeg havde en IQ på 127 og det til trods for at jeg svarede tilfældigt på de der “futtog møder andet futtog og de er så og så langt fra hinanden og kører så og så hurtigt – hvornår mødes de”-spørgsmål som jeg engang kunne svare på (har sgu ikke haft matematik i mange år, så jeg er lovlig undskyldt :D ). Det skete også da jeg var til session som 18-årig og vi skulle tage en IQ-test. Da opgaverne var rettet igennem og vi skulle have vores resultater tilbage sagde den rare dame at hun var rigtig imponeret over mine testresultater og at de var blandt de højeste på holdet, hvis ikke de var de højeste! Så var der dengang jeg gik i 3.g og vi skulle skrive en stil om Martin Luther King. Vores lærer kom ind i klassen og sagde som det første at han var meget imponerede over de stile vi havde lavet, men at der var én der var helt særligt. At det faktisk var den bedste stil han nogensinde havde læst i sine 27 år som lærer. Og så spurgte han om han måtte læse den op for klassen, hvilket jeg gav ham lov til… Imens han læste den højt forsøgte jeg at se så ydmyg ud som muligt (no one likes a show off!) og da han var færdig klappede hele holdet. Så der er nok ikke noget at sige til at jeg tænker så højt om mig selv…

Men det er så her jeg føler jeg må slå fast at det ikke er noget jeg går og fører mig frem med hele tiden og blærer mig med… Eller jo, nogle gange når jeg fx bliver kaldt “Mr. CG” (Conceptual Graphs) så kan jeg da godt tage lidt pis på det og sige at jeg er så sindssyg vild til det :p Men ellers er det nu som regel noget jeg for så vidt muligt prøver at holde for mig selv. Sådan er jeg nok opdraget… Beskedenhed er en vigtig dyd…

Anyways, tilbage til forelæsningen hvor jeg bliver irriteret over dem som godt kan lide at gøre opmærksomme på sig selv og sige en hel masse “kloge” ting under forelæsningerne, men som egentlig bare er temmelig standard og ofte en værre gang volapyk. Det er bare ikke et behov jeg har (altså at tiltrække mig den slags opmærksomhed) så jeg holder bare kæft og følger med i timen (eller spiller noget på den bærbare hvis det er røvkedeligt). Det der generer mig er at folk tror at de her personer er HELT VILDT KLOGE, mens de jo egentlig bare er… standard (for nu at bruge et Toby-udtryk). Det kan fx høres når andre folk taler om dem eller ses i en lovely application som “Compare People” på facebook hvor de er rated højt på “who is the smartest person”… Det er sådan noget der får mig til at ryste på hovedet og rulle med øjnene… indvendig. For jeg viser det (som regel) ikke, for så ville jeg jo være en arrogant, smålig idiot. I stedet får jeg den geniale idé at være en arrogant, smålig idiot på min blog! Jeg er nok en ret elitær person indeni (der er vel et eller andet instinktivt over det?), men så længe jeg holder det for mig selv er det vel fint? Inden I alle bliver helt vildt fornærmede, må jeg hellere sige at det kun er dem som der tror de ved en hel masse men egentlig ikke er den nye Einstein jeg ser nedladende på… You know the type…

Det var alt hvad en arrogant og elitær stodder havde at byde på for nu… Au revoir!

PS. On a little side note, så skulle jeg sige fra nordmanden Jørgen Myrvold aka Myringz at ‘he makes hawt sex and all girls in Denmark should come here’. Well there you go, en lille opfordring…