Tobemeisteren

En lille tanke tog form til en forelæsning på det kjære universitet i dag… Jeg sad og tænkte på at nogle folk kan være nederen at høre på af og til (i nogle tilfælde hele tiden – tag bare hende kællingen der altid sidder oppe foran…). Jeg tænkte at de folk som siger en masse i timerne er pisseirriterende, fordi de gør sig kloge på aaalt muligt der egentlig er totalt ligegyldigt og folk der ikke siger noget i timerne tænker “ej, hvor er de altså bare kloge, tihi!” Mens de egentlig bare er standard begavede og bare godt kan lide opmærksomheden…

Jeg indså at grunden til jeg bliver irriteret på dem er at jeg selv mener jeg er klogere end dem. Pænt arrogant! Det hænger nok sammen med at jeg altid blev opfattet som “den klogeste” i folkeskolen (eller dvs. Privatskolen ) og på gymnasiet. De sidste år i privatskolen levede jeg fx på mit renomé i visse fag. Jeg havde tidligere vist at jeg var ekstremt dygtig i faget og selv om jeg så lavede noget lort endte jeg altid med at få mindst 10… Jeg har altid haft det sådan at hvis der er noget jeg interesserer mig for så går jeg 100% op i det og arbejder hårdt med det (jeg har fået 13 MANGE gange i privatskolen, fik 13 i spansk eksamen på gymnasiet, 11 i engelsk etc etc…), men hvis det ikke interesserer mig laver jeg ikke en døjt.

Så grunden til at jeg tror jeg er klogere end andre er vel at jeg hele tiden er blevet bekræftet i at jeg er det… Et andet eksempel er at min IQ ifølge den der “Test Nationen” landsdækkende IQ-test sagde jeg havde en IQ på 127 og det til trods for at jeg svarede tilfældigt på de der “futtog møder andet futtog og de er så og så langt fra hinanden og kører så og så hurtigt – hvornår mødes de”-spørgsmål som jeg engang kunne svare på (har sgu ikke haft matematik i mange år, så jeg er lovlig undskyldt ). Det skete også da jeg var til session som 18-årig og vi skulle tage en IQ-test. Da opgaverne var rettet igennem og vi skulle have vores resultater tilbage sagde den rare dame at hun var rigtig imponeret over mine testresultater og at de var blandt de højeste på holdet, hvis ikke de var de højeste! Så var der dengang jeg gik i 3.g og vi skulle skrive en stil om Martin Luther King. Vores lærer kom ind i klassen og sagde som det første at han var meget imponerede over de stile vi havde lavet, men at der var én der var helt særligt. At det faktisk var den bedste stil han nogensinde havde læst i sine 27 år som lærer. Og så spurgte han om han måtte læse den op for klassen, hvilket jeg gav ham lov til… Imens han læste den højt forsøgte jeg at se så ydmyg ud som muligt (no one likes a show off!) og da han var færdig klappede hele holdet. Så der er nok ikke noget at sige til at jeg tænker så højt om mig selv…

Men det er så her jeg føler jeg må slå fast at det ikke er noget jeg går og fører mig frem med hele tiden og blærer mig med… Eller jo, nogle gange når jeg fx bliver kaldt “Mr. CG” (Conceptual Graphs) så kan jeg da godt tage lidt pis på det og sige at jeg er så sindssyg vild til det :p Men ellers er det nu som regel noget jeg for så vidt muligt prøver at holde for mig selv. Sådan er jeg nok opdraget… Beskedenhed er en vigtig dyd…

Anyways, tilbage til forelæsningen hvor jeg bliver irriteret over dem som godt kan lide at gøre opmærksomme på sig selv og sige en hel masse “kloge” ting under forelæsningerne, men som egentlig bare er temmelig standard og ofte en værre gang volapyk. Det er bare ikke et behov jeg har (altså at tiltrække mig den slags opmærksomhed) så jeg holder bare kæft og følger med i timen (eller spiller noget på den bærbare hvis det er røvkedeligt). Det der generer mig er at folk tror at de her personer er HELT VILDT KLOGE, mens de jo egentlig bare er… standard (for nu at bruge et Toby-udtryk). Det kan fx høres når andre folk taler om dem eller ses i en lovely application som “Compare People” på facebook hvor de er rated højt på “who is the smartest person”… Det er sådan noget der får mig til at ryste på hovedet og rulle med øjnene… indvendig. For jeg viser det (som regel) ikke, for så ville jeg jo være en arrogant, smålig idiot. I stedet får jeg den geniale idé at være en arrogant, smålig idiot på min blog! Jeg er nok en ret elitær person indeni (der er vel et eller andet instinktivt over det?), men så længe jeg holder det for mig selv er det vel fint? Inden I alle bliver helt vildt fornærmede, må jeg hellere sige at det kun er dem som der tror de ved en hel masse men egentlig ikke er den nye Einstein jeg ser nedladende på… You know the type…

Det var alt hvad en arrogant og elitær stodder havde at byde på for nu… Au revoir!

PS. On a little side note, så skulle jeg sige fra nordmanden Jørgen Myrvold aka Myringz at ‘he makes hawt sex and all girls in Denmark should come here’. Well there you go, en lille opfordring…